På fredag er der fest i Foreningen for Unge Forlagsfolk. Det bliver helt sikkert superhyggeligt. Men bortset fra at vi gerne vil se hinanden, ja, hvorfor gør vi det så? Svaret er simpelt: Netværk. Det er et buzz-word som man næsten ikke kan komme uden om i denne tid. Man skal hele tiden have sin elevatortale parat – 30 sekunder, hvor man fortæller, hvad man laver og hvor man er på vej hen i branchen. Man skal sælge sig selv på den tid, det tager at køre et par etager i en elevator med en potentiel kunde/arbejdsgiver/forretningsforbindelse. Man skal kaste om sig med visitkort og sørge for at omgive sig med mennesker, der er inspirerende og som kan udbygge ens netværk. Man skal have en profil på LinkedIn, så man i tredje led er i netværk med 8400+ mennesker over hele jorden. Man skal ikke gemme sig i mors skørter, men kaste sig ud i menneskemængden uden frygt for afvisning eller sure sipper. Netværk nu!
Det er til at brække sig over denne overskudsagtige jeg-er-totalt-på-toppen-og-kan-sælge-sand-i-Sahara-mentalitet. Det er langtfra altid, at jeg har lyst til at fortælle vidt og bredt om, hvad jeg laver til den første den bedste fremmede jeg møder. Jeg vil ikke måles på, hvem jeg kender og hvor gode mine forbindelser er. Jeg er ikke altid modig nok til at ringe til folk, der virker ti gange klogere end jeg når det kommer til forlag, selv om de sjældent bider. Men når det er sagt, må jeg desværre indrømme, at jeg har kastet håndklædet i ringen. Alt for mange gange har netværk vist sig at give adgang til spændende poster. Alt for mange gange har nogen, som kender nogen, som kender nogen givet gode kontakter. Så jeg er også hoppet med på vognen, og prøver på at skabe så mange kontakter som muligt. Heldigvis er jeg medlem af et fantastisk netværk der hedder FDF, hvor det handler mindre om at være en del af jetsettet og mere om fællesskab og at lave fede events. Men jeg har også en profil på LinkedIn, har fået trykt visitkort – og ja, denne blog handler vel også lidt om netværk. Hvis du, som læser, ved hvad jeg laver, er der større sandsynlighed for, at du vil tænke på mig, næste gang du møder en spændende forfatter, forlægger eller anden person, som kunne være interessant for mig at stifte bekendtskab med. Så tænk på mig næste gang du netværker, så vil jeg til gengæld tænke på dig.
Netværk
På fredag er der fest i Foreningen for Unge Forlagsfolk. Det bliver helt sikkert superhyggeligt. Men bortset fra at vi gerne vil se hinanden, ja, hvorfor gør vi det så? Svaret er simpelt: Netværk. Det er et buzz-word som man næsten ikke kan komme uden om i denne tid. Man skal hele tiden have sin elevatortale parat – 30 sekunder, hvor man fortæller, hvad man laver og hvor man er på vej hen i branchen. Man skal sælge sig selv på den tid, det tager at køre et par etager i en elevator med en potentiel kunde/arbejdsgiver/forretningsforbindelse. Man skal kaste om sig med visitkort og sørge for at omgive sig med mennesker, der er inspirerende og som kan udbygge ens netværk. Man skal have en profil på LinkedIn, så man i tredje led er i netværk med 8400+ mennesker over hele jorden. Man skal ikke gemme sig i mors skørter, men kaste sig ud i menneskemængden uden frygt for afvisning eller sure sipper. Netværk nu!
Det er til at brække sig over denne overskudsagtige jeg-er-totalt-på-toppen-og-kan-sælge-sand-i-Sahara-mentalitet. Det er langtfra altid, at jeg har lyst til at fortælle vidt og bredt om, hvad jeg laver til den første den bedste fremmede jeg møder. Jeg vil ikke måles på, hvem jeg kender og hvor gode mine forbindelser er. Jeg er ikke altid modig nok til at ringe til folk, der virker ti gange klogere end jeg når det kommer til forlag, selv om de sjældent bider. Men når det er sagt, må jeg desværre indrømme, at jeg har kastet håndklædet i ringen. Alt for mange gange har netværk vist sig at give adgang til spændende poster. Alt for mange gange har nogen, som kender nogen, som kender nogen givet gode kontakter. Så jeg er også hoppet med på vognen, og prøver på at skabe så mange kontakter som muligt. Heldigvis er jeg medlem af et fantastisk netværk der hedder FDF, hvor det handler mindre om at være en del af jetsettet og mere om fællesskab og at lave fede events. Men jeg har også en profil på LinkedIn, har fået trykt visitkort – og ja, denne blog handler vel også lidt om netværk. Hvis du, som læser, ved hvad jeg laver, er der større sandsynlighed for, at du vil tænke på mig, næste gang du møder en spændende forfatter, forlægger eller anden person, som kunne være interessant for mig at stifte bekendtskab med. Så tænk på mig næste gang du netværker, så vil jeg til gengæld tænke på dig.