Et liv som selvstændig

Det laver jeg lige færdig engang i nat. Jeg sov på kontoret i sidste uge, da det var nemmere end at tage hjem for fire timers søvn. Ja, bare send mig noget i løbet af søndagen, jeg skal alligevel arbejde hele dagen.

Jeg har snakket en del med andre selvstændige på det sidste. De har alle været meget positive, elsker livet som selvstændige og kun opmuntret mig til at kaste mig ud i projektet. Men… Der er jo lige det med knokleriet. At være selvstændig er et job med 100+ timer om ugen. Ud over jobbet er der kun tid til at sove og spise, og også søvnbehovet må man skære drastisk ned på. Sådan lyder det i hvert fald ofte når man snakker med selvstændige. Men kan det virkelig passe? Er der ikke plads til andet i livet end virksomheden, hvis man skal være selvstændig? Jeg arbejder gerne fra 8 til 23 – det gør jeg allerede nu med en million små projekter i forbindelse med forlaget, specialet, FDF etc. Men døgnets resterende ni timer er helliget til søvn, dårlige serier på tv og kvalitetstid med kæresten. Du vil ikke finde mig med fingrene flyvende over tastaturet kl. 3 om natten. Den slags hørte gymnasietiden til og siden da har jeg vist aldrig lavet en allnighter – ikke engang i forbindelse med eksamener på universitetet. De ni timer mellem 23 og 8 skal bruges på at lade både mentalt og fysisk op. Og derudover skal der også være en smule tid til FDF, floorball, venner, familie og kæreste.

Jeg vil desuden tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af det arbejde, der bliver udført når man allerede har arbejdet 12 timer i træk og ikke har haft ferie i to år. En del virksomheder har de sidste år indført tvungen 37 timers arbejdsuge i brancher, hvor man ellers nærmere arbejdede 60-80 timer om ugen. Dette skete i erkendelse af at medarbejdere, der også havde tid til familien, fritidsinteresser og pleje af de sociale netværker, var mere effektive og innovative medarbejdere. Det er også den filosofi jeg vil drive forlag ud fra. Ikke nødvendigvis at jeg går hjem når ugens 37 timer er overstået, men at advarselslamperne begynder at lyse når jeg må droppe min søvn og aflyse aftaler med veninderne. For mig er det nemlig sjældent de rigtig gode ideer kommer, når jeg sidder bag min computerskærm.

Mit forlag skal altså kunne drives med 60 timers arbejde om ugen som maksimum. Det tror jeg også på kan lade sig gøre.