Sponsoreret indhold – en mulig indtjeningskilde for forlag?

I et indlæg på Copyblogger argumenterer Brian Clark for at bannerreklamer ikke har nogen effekt. Jeg har hørt udsagnet før, men på det seneste synes jeg det er dukket op oftere og oftere. Og jeg kan godt selv nikke genkendende til det. Jeg er blevet særdeles effektiv til at navigere uden om reklamerne, specielt på de sites jeg besøger ofte. Her er der områder, som aldrig bliver set. Men hvad gør man så, hvis man gerne vil give andre adgang til sit websites læsere mod betaling?

Brian Clarks forslag er sponsoreret indhold. Indhold der placeres, hvor dit indhold normalt er på websitet, men som gør reklame for en vare. Kunsten er naturligvis at finde en tone, hvor man ikke oversælger. At vælge produkter, som du faktisk kan stå inde for, og som appellerer til dit publikum (offentliggør aldrig indhold, som du ikke selv har skrevet eller i det mindste kan stå inde for). Og sørge for at det sponsorerede indhold kun udgør en mindre procentdel af det samlede indhold. Egentlig er der jo ikke altid stor forskel mellem en anmeldelse af et produkt og en reklame for det. Hvis du gør opmærksom på at du modtager en lille del af kagen, hvis der sælges via dit site, så synes jeg ikke der er problemer i at bruge denne form for finansiering af et website, en blog el.l.

Dette kunne være en tanke værd, for de forlag, der i stigende grad er i konkurrence med nettets uendelige mængder af gratis indhold. Hvis vi bliver tvunget til at give vores indhold væk gratis, må der jo andre finansieringsmuligheder til.
Creative Commons License photo credit: pfala

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*
290