Englændernes bogvaner

731544_check_it_1.jpgI midten af juni offentliggjorde The Bookseller en stor undersøgelse af englændernes bogvaner – Reading the future. 1000 englændere er blevet spurgt om deres holdning til omslag, købevaner, rabatter, format m.m. Der har været forbavsende lidt buzz omkring denne undersøgelse, men enkelte bider af informationer er da blevet offentliggjort her og der.

Blandt de mest interessante oplysninger er det fx at:
Mere end en fjerdedel af den engelske befolkning (26%) får deres primære information om bøger og forfattere fra displays i butikker. Derefter følger avis og magasinanmeldelser med 14%, tv og radio omtaler med 13% og kun 12% får inspiration til bogkøb gennem personlige anbefalinger fra venner og familie. Internetanbefalinger har kun indflydelse på 9% og anbefalinger fra personale i boghandlen og på biblioteker ligger på en sidsteplads med kun 2%.

Folk der læser meget er mere prissensitive end folk, der ikke læser så meget. 54% af de der læser meget siger, at bogens pris har indflydelse, mens kun 45% af de, der ikke læser så meget, mener dette er af afgørende betydning for deres køb.

28% af de 18-24-årige er positivt indstillede overfor e-readers.

Tallene kan naturligvis ikke uden videre føres over på danske forhold, men det giver da lidt stof til eftertanke.

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*