Forlaget Thomas Nelson eksperimenterer med kombinationen af trykt bog, ebog og lydbog. Konceptet hedder NelsonFree og her får man alle tre formater af en bog for samme pris som en normal hardcover-bog. Når man har købt bogen på Nelsons website kan man straks downloade mp3 og flere forskellige typer af ebøger (bl.a. epub, mobipocket og pdf). Den trykte bog bliver efterfølgende sendt.
Til Publishers Weekly udtaler Joel Miller fra Nelson, at prisen for hele pakken kun vil være højere end prisen for den trykte bog alene, hvis lydbogen eller ebogen indeholder ekstra materialer eller på anden måde er forbundet med ekstra omkostninger.
Denne kombination af formater synes jeg er spændende. Jeg har selv ofte siddet en onsdag aften eller en lørdag eftermiddag og ønsket øjeblikkelig levering af en specifik bog. Hvis bogen er tilgængelig som ebog, kan man selvfølgelig købe den i det format, men måske har jeg kun lyst til at læse et enkelt kapitel på computeren nu og her – resten vil jeg gerne læse i hardcoverformat i sofaen. Hvis der er tale om en dansk bog beløber denne kombination sig hurtigt til 500 kr. – altså hvis jeg både skal købe trykt bog og ebog.
En pakkeløsning hvor man kan købe både trykt bog og ebog kunne måske også være med til at åbne op for det danske ebogsmarked. I dag koster ebogen ofte det samme som den trykte version, hvilket jeg tror er en stor barriere for ebogssalget. Som forbruger føler man ikke, at de to produkter har samme værdi (selv om vi forlæggere sagtens kan finde argumenter for, at de netop har samme værdi). Men kunne man kombinere fordelene ved ebogen – øjeblikkelig levering og søgemuligheder – med fordelene ved den trykte bog – muligheden for at læse den i sofaen, sengen eller toget uden elektronisk indblanding, så ville værdien af de to produkter sandsynligvis være højere end det ene produkt alene. Der er ingen fare for, at en sådan kombination vil udhule salget af det enkelte produkt – der er næppe mange, der i dag køber begge formater til den nette sum af 500 kr. eller mere. Til gengæld kunne man måske tage en merpris på 10%, hvis man ønsker ebogen (eller lydbogen) med i købet eller man kunne kontere den minimale ekstra udgift under kontoen for god kundeservice, som Thomas Nelson ser ud til at gøre.
Bog, lydbog og ebog til lav pakkepris