Når layoutet bliver en del af historien

Her på Lynfabrikken, hvor jeg har kontor, sidder også en superdygtig grafisk designer, Jette Nygaard Bjerre. Særligt hendes afgangsprojekt på Designskolen Kolding har fanget min interesse – bognørd som jeg er. Jette har lavet en bog om de modstridende følelser, sorgen, glæden og frustrationerne ved at få et handicappet barn. Det unikke ved denne bog, er den måde indhold, ombrydning og omslag spiller sammen.

Selve bogblokken er fx skåret skævt – som symbol på, at der er mange ting i livet, der ikke er helt lige, efter man har fået et handicappet barn. Desuden kan bogblokken skilles fra selve omslaget og på indersiden af omslaget kommer en ny historie til syne. Det er en historie, som sandsynligvis først afslører sig selv for læseren, efter man har haft bogen i hånden nogen tid. På samme måde som man ikke fortæller kassedamen i Brugsen, at man har et handicappet barn.

Også ombrydningen af teksten er til tider overraskende. På én side bliver skriften langsomt mere og mere utydeligt. Man tror måske som læser, det er en fejl, som Jette og hendes mand troede det var en fejl, da de fik diagnosen på datterens hjertefejl og handicap. Det kan være irriterende som læser – men det er sgu også “irriterende” at få et handicappet barn, siger Jette. På den måde er layoutet med til at understrege indholdet.

Nogle gange er det vigtigt at layout af en bog ikke er for fremtrædende, så teksten træder desto tydeligere frem. Men andre gange skal konformiteten også udfordres lidt. Det kan være værd at overveje næste gang, der skal vælges layoutstil til en bog.

Hvis du mangler én der kan tænke indhold og layout som et spændende hele, kan jeg varmt anbefale Jette. Tjek Jettes website www.grass.nu.

Foto: Jette Nygaard Bjerre

Tags:

2 kommentarer

  1. K. Rasmussen
    juli 6, 2010

    Super inspirerende udgivelse! I det hele taget en dejlig blog du har her! :)

  2. Marie Halkjær
    juli 6, 2010

    Mange tak :)

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*