Sælger I bøgerne for billigt, hænger økonomien ikke sammen, og er prisen for høj, så vil kunderne ikke købe. Det med prissætning er et komplekst emne, så de kommende dage, vil jeg forsøge at belyse tre forskellige vinkler af det at sætte pris på en bog. Først skal det handle om, hvordan man undgår at prissætte for højt.
Det mantra, du bør gentage for dig selv igen og igen, er, at prisen skal fastsættes ud fra markedets efterspørgsel – IKKE ud fra, hvad der ser pænt ud i budgettet. Det er et af de vigtigste principper i forlagsbranchen, for hvis I fastsætter en pris, som køberne ikke vil betale, så risikerer I at stå med et kæmpe lager af usælgelige bøger. Så husk at lade alarmklokkerne ringe højt og længe, så snart tankerne, om at pumpe prisen lidt op for budgettets skyld, sniger sig ind på jer.
I idefasen er det godt at tænke stort og vildt, men når det bliver tid til at binde penge i projektet eller sætte en underskrift på en kontrakt, så gælder det om at være realist. Det er nu, du skal finde ud af, hvad målgruppen er villig til at betale for ideen. Har du tendens til at overvurdere målgruppens interesse og hvor let pengesedlerne flyver op af pungen, så rådfør dig med nogen. Få hjælp fra en kollega, der kan stille de kritiske spørgsmål. Eller lav en afstemning ved hjælp af fx Surveymonkey. Sidstnævnte kan ofte give det mest sandfærdige resultat, fordi dem der svarer, kan være anonyme. Det er nu, du skal have lokket respondenternes indre djævel ud.
Når du har fundet den optimale pris, så gælder det om at få bogens økonomi til at virke. Derfor bør du så tidligt som muligt overveje bogens udtryk – illustrationer, indbinding o.l. Og overveje (og beregne) hvilken indflydelse det har på bogens økonomi. Vil målgruppen betale 299 kr. for en lækkert illustreret bog med emnet ”sådan-kvitter-du-smøgerne”? Hvis ikke, så skal du måske slå ideen om 4-farvede helsides illustrationer ud af hovedet og i stedet gå efter sort/hvid vignetter. Vær sikker på at kunderne til netop denne bog, er villige til at betale ekstra for lækkerheds-faktor. Vurderer du derimod at målgruppen kun vil betale 69 kr. for en bog om dette emne, så skal der for alvor skæres ind til benet i forhold til produktionsomkostninger eller måske skal udgivelsen droppes? Det er nu, du kan vælge bogen fra – det bliver ikke nemt når et færdigt manuskript ligger på bordet eller kontrakten er hugget i sten. Det lyder måske simpelt, men forbavsende tit begynder man først at overveje samspillet mellem økonomi og udtryk så sent i processen, at det er svært at ændre den opfattelse forfatteren og andre involverede har af bogens udseende.
Dagens pointe: Find tidligt i forløbet ud af hvad målgruppen er villig til at betale og få økonomien til at virke ud fra dette vilkår.
Er dette helt umuligt, er der selvfølgelig også en anden løsning – mere om det i ”Kunsten at finde den rigtige pris III”, som du kan læse på torsdag.
Kunsten at finde den rigtige pris I

Foto: Dominik Gwarek