Bestsellerpotentiale: Find en fængende titel

901259_20096918

Tiltrækker dine titler lige så meget opmærksomhed som denne papegøje? Foto: Alessandro Paiva

Make it pop. Den rigtige titel kan være afgørende for en bogs succes. Men som du sikkert ved, er det lettere sagt end gjort at finde den. Jeg har netop været gennem hele møllen med Clockwises næste bog, som nu har fået titlen ”Gear ned”. For at strømline processen lidt, har jeg lavet en tjekliste, som jeg vurderer alle titelindfald ud fra:

  • Først og fremmest skal den være let at huske, udtale og stave (i disse tider hvor søgning er altafgørende). Eksempel: Slank dig let
  • Den skal være beskrivende. Eksempel: Endelig ikke-ryger
  • Give positive associationer. Eksempel: Pippi power
  • Have rytme. Eksempel: Millionøsemetoden
  • Og så må den gerne være overraskende. Eksempel: Jeg havde lagt alle viskestykkerne sirligt sammen – i køleskabet!

Det er meget sjældent at en titel scorer maks på alle fem parametre og det er ikke alle punkter, der betyder lige meget. Fx er det ofte vigtigere at titlen er beskrivende end at den er overraskende.

Titelvalg – 10 minutter
Desværre er der ikke nogen grydeklar opskrift, der kan garantere dig en vindertitel på 10 minutter. Nogle gange er den der i første forsøg, andre gange er den flere dage undervejs. Det er dog sjældent at den dumper ned fra himlen – oftere er den gemt i den fjerneste afkrog af loftet. Derfor gælder det om at lede. Nogle af de tricks, der plejer at hjælpe mig på vej er:

  • Lav et mindmap eller en liste, hvor du frit associerer over bogens tema. Måske står der bagefter nogle ord på papiret, som kan mixes og matches?
  • Noget af det første jeg hiver ned fra hylden er Politikens Rimordbog og en synonymordbog.
  • Find lignende bøger på Amazon.com og bliv inspireret af ordvalg i titler og beskrivende tekster.
  • Spørg om hjælp. Udvælg dine tre bedste titelforslag og lav en afstemning på dit website. Gør opmærksom på afstemningen via sociale medier såsom Facebook og Twitter. I afstemningen bør det også være muligt at komme med sit eget forslag.
  • Er du kørt helt fast så flyt dig. Måske er dit skrivebord ikke stedet, der giver dig de bedste input. Gå en tur, sæt dig på en café eller besøg biblioteket – men hav altid papir og pen inden for rækkevidde.

Del dine tricks i kommentarerne.

Tags:

One Trackback

  1. By Tænk over din bogtitel | Mikro Business on februar 8, 2010 at 8:20 pm

    [...] men tilbage til titlerne. Jeg faldt over dette herlige indlæg fra Marie Halkjær, der blogger om bøger, udgivelse og redaktion af bøger. Hun giver en glimrende række eksempler [...]

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*
399