Der har de seneste uger været stor hype omkring iPhone-versionen af Nick Caves ”The Death of Bunny Monro”. “I have seen the future and its name is Bunny Munro.” skriver Tom Tivnan fra The Bookseller. Kort beskrevet er det et mix af tekst, video, oplæsning (af Nick Cave himself) og et nyproduceret soundtrack, hvilket til sammen giver et enormt spændende samspil.
"I have seen the future and its name is Bunny Munro" Tom Tivnan, The Bookseller
Skulle jeg drømme om fremtidens ebog ville det være noget i retning af dette: Læseren er selv med til at skabe handlingen. Jeg ville gribe tilbage til min barndoms store passion for bøger, hvor man selv kan være med til at bestemme handlingen. Bøger af den type, hvor man springer frem og tilbage i bogen alt efter, hvilke valg man tager – går du ind ad døren til højre skal du gå til side 131 – tager du sølvsværdet på bordet, gå til side 47. I disse tider hvor brugerinddragelse og medbestemmelse er buzzwords i webbranchen, må der også være et marked for bøger, der inddrager læseren. Det kunne fx være selvhjælps- og coachingbøger, hvor forfatteren ved hjælp af spørgsmål guider læseren gennem en erkendelsesproces. Og i en ebog vil det naturligvis være let at linke til forskellige ”veje”, i stedet for at man skal bladre frem og tilbage.
Integration mellem tekst, video og lyd. Bunny Monro er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres på det skønlitterære område. På fagbogsområdet kunne bøger også være ”født” med videoer o.l., men det skulle også være muligt, som læser selv at importere egne eller andres videoer, noter (fx forelæsningsnoter), blogindlæg og andre online materialer. Rigtig lækkert kunne det være, hvis jeg kunne eksportere mine tilføjede videoer og noter til en fil. Altså en fil, der ikke indeholder den oprindelige ebog, men kun mine egne tilføjelser. Denne fil kunne jeg så vælge at gøre tilgængelig online, så du kan downloade og importere mine tilføjelser til din kopi af samme ebog. Er mine betragtninger og videoer spændende nok, vil du måske endda betale mig penge for denne add-on – ud over at du selvfølgelig har betalt for den oprindelige ebog.
Understøttelse af diskussion. I margin eller i et andet lag af bogen skal man kunne deltage i en online diskussion om bogen – altså læse andres kommentarer, uddybelser og henvisninger til andre ressourcer, og selv deltage i debatten. Med denne funktion ville initiativer som O’Reillys Rough Cuts for alvor komme til sin ret (Rough Cut er en uredigeret version af en bog, som kan købes inden endelig udgivelse). Så kunne forfatteren under skriveprocesen løbende få feedback og deltage i diskussionen om sin egen bog.
CSS-styling. Og designnørd som jeg er, glæder jeg mig også til den dag, hvor css-styling og font-embedding bliver muligt i epub-format (eller et tilsvarende format, hvor teksten er ”reflowable”). Så vi kan lave lækre designs, der understøtter bogens tekst og budskab.
Det var mine tanker. Hvad drømmer du om, at en ebog skal indeholde?
Et kig i krystalkuglen: Fremtidens ebog
Der har de seneste uger været stor hype omkring iPhone-versionen af Nick Caves ”The Death of Bunny Monro”. “I have seen the future and its name is Bunny Munro.” skriver Tom Tivnan fra The Bookseller. Kort beskrevet er det et mix af tekst, video, oplæsning (af Nick Cave himself) og et nyproduceret soundtrack, hvilket til sammen giver et enormt spændende samspil.
"I have seen the future and its name is Bunny Munro" Tom Tivnan, The Bookseller
Skulle jeg drømme om fremtidens ebog ville det være noget i retning af dette:
Læseren er selv med til at skabe handlingen. Jeg ville gribe tilbage til min barndoms store passion for bøger, hvor man selv kan være med til at bestemme handlingen. Bøger af den type, hvor man springer frem og tilbage i bogen alt efter, hvilke valg man tager – går du ind ad døren til højre skal du gå til side 131 – tager du sølvsværdet på bordet, gå til side 47. I disse tider hvor brugerinddragelse og medbestemmelse er buzzwords i webbranchen, må der også være et marked for bøger, der inddrager læseren. Det kunne fx være selvhjælps- og coachingbøger, hvor forfatteren ved hjælp af spørgsmål guider læseren gennem en erkendelsesproces. Og i en ebog vil det naturligvis være let at linke til forskellige ”veje”, i stedet for at man skal bladre frem og tilbage.