Endnu et klimaindlæg – nu set med forlagsbriller

Overvejer du hvilken indflydelse dine bøger har på miljøet? Hele vejen fra idé til kundens bogreol? Foto: Jay Lopez

I disse klimakonferencetider gælder det om at være med på miljøbølgen. Hver dag popper nye spektakulære initiativer op for at redde vores hårdt trængte klode, men når al hypen på et tidspunkt lægger sig, så er det tid til det lange seje træk. Der er ikke længere megen pr-værdi i at vælge miljøcertificeret papir, men ikke desto mindre mener jeg, at det er et nødvendigt valg. Jeg har derfor brugt lidt tid på at sætte mig ind i alle forkortelserne – FSC, ISO14001, Svanemærket – deraf denne lille guide. Jeg er ikke selv i mål med Clockwise endnu, for man kan jo altid gøre det lidt bedre, men det ligger altid i baghovedet. Det håber jeg også det gør hos dig.

Og væk var skoven…

Hvert år reduceres klodens skovareal  med et område, der svarer til cirka tre gange Danmarks areal. Skov der ikke genplantes. Første skridt i retning af en mere miljørigtig forlagsvirksomhed kunne derfor være at kaste et grundigt blik på papirvalget. Hvor kommer det fra? Og er det FSC-certificeret?

FSC er en international certificering, der sikrer at papiret kommer fra bæredygtig skovdrift. Dvs. fra skove, som er plantet med det specifikke formål at lave papir, og hvor der plantes mindst lige så mange nye træer, som der fældes. Endnu bedre er det selvfølgelig, hvis man vælger genbrugspapir. Man kan i dag få genbrugspapir i mange forskellige kvaliteter og også flotte papirer til firefarvet tryk, så miljørigtigt papir betyder ikke nødvendigvis groft guligt papir. Det er selvfølgelig stadig en valgmulighed – men mon ikke kunderne har gennemskuet, at miljørigtig kvalitet ikke er ensbetydende med et gråbrunt look.

I den forbindelse er det engelske PREPS-samarbejde et spændende initiativ. Det er en sammenslutning af 16 engelske forlag, som i fællesskab har etableret en database med beskrivelse af mere end 4000 papirtyper. De forskellige papirer er vurderet ud fra det såkaldte Egmont Grading System, hvor der gives mellem én og fem stjerner. I øjeblikket foretages vurderingen primært ud fra hvilke skove papiret stammer fra, men på sigt er det ønsket, at papirerne også vurderes ud fra CO2-udslip og vandforbrug forbundet med produktionen. Under alle omstændigheder et spændende værktøj, som gør det væsentligt nemmere at vælge miljørigtigt papir. På Scandinavian Executive Publishing meeting i sidste uge fortalte Nick Sammons fra PREPS, at man er meget åben over for ansøgninger fra andre (nordiske) forlag. Og på PREPS’ website kan man læse at et års medlemsskab starter ved £2,200.

The boring stuff: Tryk og transport

Papirvalget er dog ikke det eneste, der har indflydelse på miljøet. Man bør også vælge trykkeri med omtanke. Gerne et der bruger vegetabilske og vandbaserede trykfarver, og som har en strategi for minimering af papirspild og energiforbrug. Her kan det danske Svanemærke være et godt pejlemærke. Danske trykkerier med Svanelicens. Vær opmærksom på at Svanelicensen kun betyder, at en vis mængde af papiret skal være FSC-certificeret, så man skal stadig huske at tjekke, at papiret til netop denne tryksag er helt i top på miljøskalaen.

Men jeg trykker jo i HongKong, og der har de ikke Svanemærkning, tænker du måske. Ja, det er også et emne, man bør tage op til revurdering. Transporten er i sig selv en stor miljøbelastning. Har man miljøbrillerne på, så er tryk i Danmark eller måske Østeuropa at foretrække. Er man uden for Danmarks grænser kan man gå efter trykkerier, der er ISO14001-certificerede. ISO14001 er et miljøledelsessystem som ikke er branchespecifikt, så det siger mere om, hvordan trykkeriet arbejder med reducering af miljøbelastning end om de konkrete valg af papir, trykfarver osv. Det er derfor ikke helt så godt som Svanemærket, men dog et skridt på vejen.

Tryk og transport er måske ikke de mest sexede emner at beskæftige sig med, men omvendt er det også en smule kedligt, hvis vi ender med en planet, der er helt smadret. Det synes jeg i hvert fald. Så derfor skal papirvalg, tryk og transport være vigtige emner. Og dertil kommer jo så også alle miljørådene, der ikke er brancespecifikke: Brug så vidt muligt offentlig transport, spar på strømmen på kontoret og undgå at printe unødigt – er det virkelig nødvendigt at udprinte et manuskript i 4 eksemplarer for at få det korrekturlæst?

Har du et godt klimaråd til os forlagsfolk, så del det gerne i kommentarerne. Det bedste præmieres med mindre CO2, renere vand og mere skov ;)

Øvrige sites