Genialt og gratis

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

I sidste uge faldt jeg over denne superseje illustration ”So you need a typeface” af grafisk designer Julian Hansen. Siden da er jeg hele to gange faldet over hans navn – tilfælde? Delvist ja, men efter han kom på radaren var jeg nok også mere opmærksom på hans navn.

I dag havde jeg en tidligere folkeskolelærer på besøg. Vi kom til at tale om undervisningsbøger og hun fortalte, at hun sværger til Alineas undervisningsmaterialer. Hvorfor? Fordi de sender gratis plakater med, som man kan bruge direkte i en undervisningssituation. Det gør hverdagen som folkeskolelærer lettere – helt uden forberedelse eller noget man skal sætte sig ind i.

Hvad har disse to eksempler til fælles? Blandt andet at nogen har brugt tid på at udvikle noget, der gør hverdagen sjovere og lettere for andre – og at det er gratis. Det er eksempler på, at gratis indhold ikke behøver at være stort og forkromet. Men hvis det er af god kvalitet og gennemtænkt – gerne med et sjovt twist – så vækker det genkendelse. Særligt hvis vi ikke opfatter det som markedsføringsmaterialer, så blogger, tweeter og fortæller vi gerne om det til enhver, der gider lytte.

Har du eksempler på gratis materialer, der er udviklet af forlag med det formål at hjælpe deres potentielle kunder? Så del dem gerne i kommentarerne.

Tags: ,

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*