Er jeres forfattere ambassadører for jer?

Lytter I til jeres forfattere? Eller er I lige så tykhudede som et næsehorn? Foto: Brian Scott

Lytter I til jeres forfattere? Eller er I lige så tykhudede som et næsehorn? Foto: Brian Scott

Sidste weekend læste jeg i Berlingske Tidende om en forfatter som af forlag (jep, flertal) var blevet holdt hen i næsten to år uden et klart ja eller nej til antagelse af et manuskript. Det er ikke den eneste historie af den slags jeg har hørt for nyligt. Manglende respons – ja lige frem bevidst tilbageholdelse af svar i minimum en måned af princip, har jeg hørt om. Forfattere, I skal ikke tro I er noget!

Hvor er det ærgerligt med sådan en holdning, for i stedet for at holde folk hen, ville det måske være en bedre strategi at nurse forfatterne, så de bliver til ambassadører, ikke bare for deres egne bøger, men for hele forlaget. Holde dem opdateret, skabe netværk mellem forlagets forfattere (måske kunne de også inspirere hinanden?). Lave et nyhedsbrev eksklusivt for forfattere med skrive-tips & tricks og mulighed for at købe forlagets andre bøger med ”ambassadør”-rabat. Sørge for at de deler alle deres gode ideer med jer – hvis de alt for ofte oplever ikke at få svar på tiltale, så føler de nok ikke den store trang til at dele deres guldkorn. Kort sagt, skabe dialog og et ligeværdigt forhold.

Heldigvis er der også forlag, der er rigtig dygtige til dette. Inden for den seneste måned har hele to gymnasielærere uopfordret fortalt, at de har hørt godt om Systime og fået anbefalet bøger fra kollegaer, der var forfattere på forlaget. Well done, Systime!

Tags: , ,

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*