Tænk hvis vi i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser og inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere og programmører til at udvikle fremtidens bog. Foto: Torley
Jeg har lige læste The last lecture igen. En af de ting i bogen, som jeg synes er allermest spændende er Randy Pausch’ projekt ”Building Virtual Worlds”. Pausch var lektor ved Carnagie Mellon University og her udviklede han et 14 dages kursus, hvor de studerende skulle bygge en virtuel verden. Det særlige ved dette kursus var, at de optog studerende fra mange forskellige institutter – ikke bare fra datalogi, hvor Pausch selv var ansat. De studerende skulle så i grupper på fire bygge de virtuelle verdener ud fra nogle få kriterier. Og ifølge Pausch var det fantastiske projekter, der kom ud af dette tværfaglige samarbejde.
Hvor kunne det være spændende, hvis vi også i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser på denne måde. Inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere, programmører og ingeniører til at deltage i et forløb, hvor man i fællesskab udviklede et produkt, der opfylder nogle af de samme behov som bogen: informativt, stimulerende for fantasien, med fokus på det skrevne ord – om snitfladen skal ligge tæt på den traditionelle bog eller nærmere et multimedieprodukt kan man jo overveje. Giv deltagerne sparring og spændende oplæg undervejs – samt kontrakt på udgivelse til de bedste projekter.
Tilbyd en række virksomheder, at de kan sende en medarbejder på dette ”kursus”, hvor de både får stimuleret deres innovative kompetencer, skaber sig netværk i andre brancher og bliver bedre til at kommunikere (hvis der er noget vi kan i forlagsbranchen, er det vel at hjælpe folk med at kommunikere bedre). Eller hvis virksomhederne er for stivnakkede, så lav et samarbejde med et af universiteterne om at tilbyde det til deres studerende. Mon ikke det for mange studerende kunne være en god bonus at få på cv’et?
Mit gæt er at de materialer, der kommer ud af forløbet, vil være meget mere værd end det forlaget skal investere i det i form af ”redaktionel” sparring og betaling af oplægsholdere. Dertil kommer brandværdien og den inspiration det kan give forlagets egne medarbejdere, at folk fra andre brancher kommer med input til, hvordan vores branche skal se ud i fremtiden.
Ud af forlagsboxen – et kursus
Tænk hvis vi i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser og inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere og programmører til at udvikle fremtidens bog. Foto: Torley
Jeg har lige læste The last lecture igen. En af de ting i bogen, som jeg synes er allermest spændende er Randy Pausch’ projekt ”Building Virtual Worlds”. Pausch var lektor ved Carnagie Mellon University og her udviklede han et 14 dages kursus, hvor de studerende skulle bygge en virtuel verden. Det særlige ved dette kursus var, at de optog studerende fra mange forskellige institutter – ikke bare fra datalogi, hvor Pausch selv var ansat. De studerende skulle så i grupper på fire bygge de virtuelle verdener ud fra nogle få kriterier. Og ifølge Pausch var det fantastiske projekter, der kom ud af dette tværfaglige samarbejde.
Hvor kunne det være spændende, hvis vi også i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser på denne måde. Inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere, programmører og ingeniører til at deltage i et forløb, hvor man i fællesskab udviklede et produkt, der opfylder nogle af de samme behov som bogen: informativt, stimulerende for fantasien, med fokus på det skrevne ord – om snitfladen skal ligge tæt på den traditionelle bog eller nærmere et multimedieprodukt kan man jo overveje. Giv deltagerne sparring og spændende oplæg undervejs – samt kontrakt på udgivelse til de bedste projekter.
Tilbyd en række virksomheder, at de kan sende en medarbejder på dette ”kursus”, hvor de både får stimuleret deres innovative kompetencer, skaber sig netværk i andre brancher og bliver bedre til at kommunikere (hvis der er noget vi kan i forlagsbranchen, er det vel at hjælpe folk med at kommunikere bedre). Eller hvis virksomhederne er for stivnakkede, så lav et samarbejde med et af universiteterne om at tilbyde det til deres studerende. Mon ikke det for mange studerende kunne være en god bonus at få på cv’et?
Mit gæt er at de materialer, der kommer ud af forløbet, vil være meget mere værd end det forlaget skal investere i det i form af ”redaktionel” sparring og betaling af oplægsholdere. Dertil kommer brandværdien og den inspiration det kan give forlagets egne medarbejdere, at folk fra andre brancher kommer med input til, hvordan vores branche skal se ud i fremtiden.