Mine drømme for en ebog 2012

Sådan ser en skitse af ebogen ud (beklager det dårlige scan - jeg håber I forstår pointen)

Jeg har længe haft lyst til at samle nogle af mine ideer til, hvordan fremtidens ebog skal se ud. Her på kanten af det nye år, er det jo god stil at bringe lidt ønsker for fremtiden på banen, så nu blev det anledningen. Here it goes: Mine drømme for en ebog anno 2012 (ikke 2015 – her håber jeg, at der skal lidt vildere fantasier til).

Forfatterens guidede tour gennem indholdet

I min drømme-ebog er det indholdet, der er i fokus. Dét indhold, der er udvalgt af forfatteren og ikke alt det andet, som man også kunne have inkluderet. Jeg mener, at en af bogens forcer er, at en forfatter har gjort nogle meget selektive valg mht. hvad jeg som læser skal og ikke skal præsenteres for. Jeg vil gerne have flere muligheder for at gå på opdagelse, men det vigtigste for mig er en færdig “basispakke”, hvor jeg ikke lokkes ud på detours til højre og venstre. Om denne basispakke så udelukkende indeholder tekst eller også videoer, lydfiler og lignende, det vil jeg lade forfatteren afgøre. Han ved forhåbentlig bedst, hvordan materialet formidles.

Forstå mig ret. Der må gerne være ekstramaterialer, som uddyber og kommenterer sidebemærkninger til hovedfortællingen, men efter min mening, skal de inkluderes så diskret som muligt. Man skal som læser selv opsøge disse uddybninger og man skal hele tiden let kunne komme tilbage til hovedfortællingen. Ekstramateriale kunne fx markeres med et lille ikon i margin, der hvor det er relevant. En boks åbner sig med uddybende kommentarer, video og billeder. Måske kunne boksen også indeholde en minimalistisk browser, så man kan få præsenteret opdateret webindhold som fx en blog. Det hele foregår i en popup-agtig ting, som ligger oven på bogen – vil man i gang med mere omfattende surfing, så kan man gå til en decideret browser.

Design der ikke minder om en trykt bog

Mange ereaders har i dag layout, der minder om en trykt bog. Det synes jeg ikke giver mening. En ebog skal eksistere på egne præmisser, ikke minde om et andet medie.  I min drømme-ebog vil der derfor ikke være ”bladrefunktion” med sider, der vendes. Ligeledes skal appen i vandret funktion ikke nødvendigvis være inddelt i opslag med to sider. Måske kunne man overveje tre spalter når readeren holdes vandret. Det giver større fleksibilitet i forhold til at indsætte billeder af varierende størrelse.

Hvis der er billeder, grafer eller videomateriale i bogen, så bør det følge teksten, så længe det er relevant. I en ebog giver det ikke mening at skulle bladre frem og tilbage for at finde et billede, der omtales i teksten. Billeder kunne være fikseret i en eller to af spalterne, mens det kun er teksten, der er knyttet til billedet, der ændrer sig, når man “bladrer”.

Notater i margin

En af de væsentligste funktioner i den optimale ebogs-app er efter min mening muligheden for at tilføje egne noter og læse andres. Måske skal man kunne udskifte en af tekstspalterne med en kolonne med noter. Man kan let highligthe en tekst og tilføje en note. Man bør også kunne få vist en samlet oversigt over alle de noter, man har lavet til bogen, sammen med de citater noterne er knyttet til. Disse noter skal man kunne eksportere. Allerhelst til et udvalg af den mest benyttede software: Shelfari, Onenote, Springpad, Evernote etc.

Ligeledes kunne det være lækkert, hvis man kunne tilkøbe andres noter. Det ville være superspændende, hvis man sideløbende med bogen kunne læse en (anden) eksperts kommentarer til indholdet. Det ville for alvor forøge værdien af ebogen.

Et godt overblik

Eksempel på navigationsbar

Også navigationen bør få en seriøs opdatering. I en trykt bog kan man let bladre frem og tilbage for at danne sig et overblik over hele bogen og de nærliggende sider – vi har brug for noget der udfylder det tilsvarende behov i en ebog. Man kunne forestille sig, at der ved klik i højre side af skærmen kom en bar frem, der viste de fire nærliggende sidder – 2 før og 2 efter. Grunden til, at den skal placeres i højre side er, at den så er let at fremkalde, fordi det er der, man i forvejen har placeret hænderne. Svarende til, at man i en fysisk bog, meget let bladrer et par sider frem, for at se, hvor langt der er til næste kapitel o.l. Baren skal man selvfølgelig kunne scrolle i, hvis man vil navigere lidt videre. Eller måske klikke videre til en dedikeret oversigtsside/indholdsfortegnelse. Man kan zoome, så thumbnails for hver side bliver større eller mindre.

Forhåbentlig kan en designer finde på en lidt mere kreativ indholdsfortegnelse, men billeder og et fremhævet citat eller kort og catchy resume af kapitlet er essensen.

Når vi taler om indholdsfortegnelse, så tror jeg at et vigtigt designelement i ebøger bliver specialdesignede thumbnails for kapitler. I dag er det oftest blot en formindsket udgave af selve siden. Her er alt så gnidret, at det er svært at se, hvad der står og hvad billederne viser. Man kunne forestille sig thumbnails, hvor centrale citater, overskrifter og billeder er sat sammen til en thumbnail, der faktisk giver et visuelt indtryk af kapitlets indhold. Når vi bladrer gennem en trykt bog, så fungerer alle disse elementer som kroge, der trækker os ind i bogen. Vi har behov for noget, der udfylder samme funktion i ebøger.

Undgå at læseren farer vild i bogen

Navigationsmæssigt kunne der også være brug for en mere specialiseret oplysning om, hvor man er i bogen. I dag er der i de fleste ereaders en traditionelle ”progress-bar”, hvor man kan se, at man har læst 26% af bogens samlede længde. Måske kunne readeren i fremtiden beregne, hvor lang tid, der er, til man har færdiglæst bogen eller næste kapitel – udregnet på baggrund af læsehastigheden over de seneste 5-10 sider. Personligt har jeg det i hvert fald ofte sådan, at jeg i en trykt bog bladrer et par sider frem, for at se, om jeg liiiige kan nå at læse til næste kapitel. Måske kan læseren selv vælge, om man vil have vist en af fire muligheder: Procentdel af bogen læst, procentdel af kapitlet læst (måske visualiseret på en mere informativ måde end de traditionelle prikker), tid til bogen er læst, tid til kapitlet er læst.

That’s it. Det er hvad jeg drømmer om nu og her. Hvad savner du i ebøger?

PS: Jeg har i ovenstående brugt begrebet ebøger lidt bredt og i nogle tilfælde mener jeg nærmere ereaderen. Det kommer an på, om vi snakker en app til en enkelt bog eller ebøger i for eksempel epub-format, der læses i en ereader. Men mine ønsker gælder for begge ;)

Jeg har længe haft lyst til at samle nogle af mine ideer til, hvordan fremtidens ebog skal se ud. Her på kanten af det nye år, er det jo god stil at bringe lidt ønsker for fremtiden på banen, så nu blev det anledningen. Here it goes: Mine drømme for en ebog anno 2012 (ikke 2015 – her håber jeg, at der skal lidt vildere fantasier til).

Forfatterens guidede tour gennem indholdet

I min drømme-ebog er det indholdet, der er i fokus. Det indhold, der er udvalgt af forfatteren og ikke alt det andet, som man også kunne have inkluderet. Jeg mener, at en af bogens forcer er, at en forfatter har gjort nogle meget selektive valg mht. hvad jeg som læser skal og ikke skal præsenteres for. Jeg vil gerne have flere muligheder for at gå på opdagelse, men det vigtigste for mig er en færdig “basispakke”, hvor jeg ikke lokkes ud på detours til højre og venstre. Om denne basispakke så udelukkende indeholder tekst eller også videoer, lydfiler og lignende, det vil jeg lade forfatteren afgøre. Han ved forhåbentlig bedst, hvordan materialet formidles.

Der må gerne være ekstramaterialer, som uddyber og kommenterer sidebemærkninger til hovedfortællingen, men efter min mening, skal de inkluderes så diskret som muligt. Man skal som læser selv opsøge disse uddybninger og man skal hele tiden let kunne komme tilbage til hovedfortællingen. Ekstramateriale kunne fx markeres med et lille ikon i margin, der hvor det er relevant. En boks åbner sig med uddybende kommentarer, video og billeder. Måske kunne boksen også indeholde en minimalistisk browser, så man kan få præsenteret opdateret webindhold som fx en blog. Det hele foregår i en popup-agtig ting, som ligger oven på bogen – vil man i gang med mere omfattende surfing, så kan man gå til en decideret browser.

Design der ikke minder om en trykt bog

Mange ereaders har i dag layout, der minder om en trykt bog. Det synes jeg ikke giver mening. En ebog skal eksistere på egne præmisser, ikke minde om et andet medie. I min drømme-ebog vil der derfor ikke være ”bladrefunktion” med sider, der vendes. Ligeledes skal appen i vandret funktion ikke nødvendigvis være inddelt i opslag med to sider. Måske kunne man overveje tre spalter når readeren holdes vandret. Det giver større fleksibilitet i forhold til at indsætte billeder af varierende størrelse.

Hvis der er billeder, grafer eller videomateriale i bogen, så bør det følge teksten, så længe det er relevant. I en ebog giver det ikke mening at skulle bladre frem og tilbage for at finde et billede, der omtales i teksten. Billeder kunne være fikseret i en eller to af spalterne, mens det kun er teksten, der er knyttet til billedet, der ændrer sig, når man “bladrer”.

Notater i margin
En af de væsentligste funktioner i den optimale ebogs-app er efter min mening muligheden for at tilføje egne noter og læse andres. Måske skal man kunne udskifte en af tekstspalterne med en kolonne med noter. Man kan let highligthe en tekst og tilføje en note. Man bør også kunne få vist en samlet oversigt over alle de noter, man har lavet til bogen, sammen med de citater noterne er knyttet til. Disse noter skal man kunne eksportere. Allerhelst til et udvalg af den mest benyttede software: Shelfari, Onenote, Springpad, Evernote etc.

Ligeledes kunne det være lækkert, hvis man kunne tilkøbe andres noter. Det ville være superspændende, hvis man sideløbende med bogen kunne læse en (anden) eksperts kommentarer til indholdet. Det ville for alvor forøge værdien af ebogen.

Et godt overblik

Også navigationen bør efter min mening få en seriøs opdatering. I en trykt bog kan man let bladre frem og tilbage for at danne sig et overblik over hele bogen og de nærliggende sider – vi har brug for noget der udfylder det tilsvarende behov i en ebog. Man kunne forestille sig, at der ved klik i højre side af skærmen kom en bar frem, der viste de fire nærliggende sidder – 2 før og 2 efter. Grunden til, at den skal placeres i højre side er, at den så er let at fremkalde, fordi det er der, man i forvejen har placeret hænderne. Svarende til, at man i en fysisk bog, meget let bladrer et par sider frem, for at se, hvor langt der er til næste kapitel o.l. Baren skal man selvfølgelig kunne scrolle i, hvis man vil navigere lidt videre. Eller måske klikke videre til en dedikeret oversigtsside/indholdsfortegnelse. Man kan zoome, så thumbnails for hver side bliver større eller mindre.

Når vi taler om indholdsfortegnelse, så tror jeg at et vigtigt designelement i ebøger bliver specialdesignede thumbnails for kapitler. I dag er det oftest blot en formindsket udgave af selve siden. Her er alt så gnidret, at det er svært at se, hvad der står og hvad billederne viser. Man kunne forestille sig thumbnails, hvor centrale citater, overskrifter og billeder er sat sammen til en thumbnail, der faktisk giver et visuelt indtryk af kapitlets indhold. Når vi bladrer gennem en trykt bog, så fungerer alle disse elementer som kroge, der trækker os ind i bogen. Vi har behov for noget, der udfylder samme funktion i ebøger.

Undgå at læseren farer vild i bogen

Navigationsmæssigt kunne der også være brug for en mere specialiseret oplysning om, hvor man er i bogen. I dag er der i de fleste ereaders en traditionelle ”progress-bar”, hvor man kan se, at man har læst 26% af bogens samlede længde. Måske kunne readeren i fremtiden beregne, hvor lang tid, der er, til man har færdiglæst bogen eller næste kapitel – udregnet på baggrund af læsehastigheden over de seneste 5-10 sider. Personligt har jeg det i hvert fald ofte sådan, at jeg i en trykt bog bladrer et par sider frem, for at se, om jeg liiiige kan nå at læse til næste kapitel. Måske kan læseren selv vælge, om man vil have vist en af fire muligheder: Procentdel af bogen læst, procentdel af kapitlet læst (måske visualiseret på en informativ end de traditionelle prikker), tid til bogen er læst, tid til kapitlet er læst.

That’s it. Det er hvad jeg drømmer om nu og her. Hvad savner du i ebøger?

PS: Jeg har i ovenstående brugt begrebet ebøger lidt bredt og i nogle tilfælde mener jeg nærmere ereaderen. Det kommer an på om vi snakker en app til en enkelt bog eller ebøger i for eksempel epub-format, der læses i en ereader. Men mine ønsker gælder for begge ;)

Tags: , ,

6 kommentarer

  1. Marcelino Gauguin
    januar 5, 2012

    Det er et meget interessant og kreativt indlæg. Jeg har ikke selv erfaring med ebøger, hverken som læser eller udvikler. Men skulle de nogensinde vække min interesse, så måtte de nødvendigvis være andet end “bare en trykt bog vis på en skærm”. De enkle funktionaliteter, du beskriver ville klart gøre det spændende at læse bøger på en skærm. Det ville ganske enkelt give ebogen sin berettigelse.
    Min drøm er: At vi i de kommende år vil se software udviklet til at man nemt kan udvikle ebøger på den måde, du beskriver. For det store problem lige nu er vist, at det er relativt kostbart at lave en interessant ebog.

  2. januar 5, 2012

    Rigtigt interessant indlæg.

    HVAD ER EN BOG
    Dit udgangspunkt er at få defineret en af kerneværdierne i en bog som værende flow-læsning. Og det er nok ganske godt set. For skønlitteratur må det være noget nær kernen.

    Men jeg tror svaret varierer noget mere inden for faglitteratur.

    Nogle bøger tenderer mere opslagsværker, hvor man læser udvalgte dele som man har brug for lige i dag. I andre gennemgår man en læreproces, hvor man for nogle kapitlers vedkommende skal læse kapitel 1 for at forstå kapitel 2 – mens resten af bogen kan læses som man nu lige har tid.

    Du spurgte til visioner for bøger, og her er to hurtige skud fra hoften:

    OPDATERING
    Selv de bedste fagbøger bliver forældet. Nogle gange på blot et halvt år andre gange i løbet af 1-2 år. Her synes jeg der ligger et potentiale for både forfatter og læsere. Jeg ved ikke om det ville hænge sammen økonomisk, men muligheden for opdatering er så oplagt inden for nogle områder, at vi må komme til at se det.

    Selv har jeg nogle gange overvejet at skrive en bog om web-journalistik, og det ville kun give mening, hvis man kunne opdatere med friske eksempler og nye tendenser. Det kunne forhåbentlig få læserne til at komme nysgerrigt tilbage. Og hvem ved – måske betale 20% ekstra for et bonuskapitel og nye eksempler.

    Dertil ville det være cool med en løbende nyhedsopdatering der egentlig blot kunne bestå af forfatterens delicious-bookmarks af tidens vigtigste fag-artikler.

    DIALOG/DELING
    Hvis vi kigger på resten af nettet, så er dialog/deling ekstremt stærke drivkræfter.

    Det kunne være helt basale funktioner, som med eet klik gjorde det muligt for mig at vise på Facebook/Twitter, hvad jeg læser lige nu – og rate bogen.

    Det kunne være muligheden for at gå i dialog med (fagbogs)forfatteren og andre, der også har læst bogen. Tænk, hvis man med købet af en bog ikke blot fik konkret viden, men også fik den fantastiske værdi, der er i at blive synlig og komme i dialog med alle de andre inden for et givent fagsegment.

    UDVIKLINGS-TEMPO
    De få e-bøger jeg har nået at købe, har været en fornøjelse, men kun bedømt ud fra den gamle bogverdens værdier. Jeg kunne godt frygte, at forlags-verdenen er endnu mere konservativ end fx. medieverdenen – fordi forlagene ikke er blevet udfordret på formatet endnu. (Det her er sagt uden, at jeg har erfaring fra forlags-verdenen).

    Den almindelige PC har været mest egnet til korte og halvlange tekster, og derfor har forlagsverdenen har været ganske beskyttet indtil nu. Ja, vi har fået udviklet e-bøger, men hvor imponerende er det egentlig.

    Nu er tablet-bølgen over os, og jeg tror, at forlagene vil blive ramt af en ektrem udviklingsbølge der overgår internettets effekt 1996-2001. Amazon og Apple/iTunes står klar til at levere.

    Glemte jeg at nævne boghandlerne. Well – Hvad skal jeg sige. De kommer vel blot til at fordampe som vandpytter på en varm sommerdag. Pludselig er de væk. (Kan I huske dengang der var pladebutikker og fotohandlere på ethvert strøg).

    Faren for forlagene kan komme til at bestå i, at godt nok sidder de på kontakten til danske forfattere, men det bliver ikke afgørende.

    Afgørende kunne måske blive, hvem der kan levere den bedste infrastruktur og de lækreste ebogs-formater, for det er de institutioner der vil tiltrække forfatterne. Det koster millioner at udvikle formater og tekniske setups, som gør det nemt at kombinere sociale netværk, løbende opdateringer (for blot at nævne de to oven for) med et lækkert ebogs-format. Og her er de danske forlag måske for små.

    En stor del af de brancher der er blevet digitaliseret, har også fået omfordelt magten. Det kan også nemt ske i forlagsverdenen.

  3. januar 6, 2012

    Hej Marie,

    Nogle meget interessant tanker og jeg er helt enig i at e-bogen i mange tilfælde skal være mere en bare en digital version af det fysiske forlæg. Mange af dine ideer handler om oplevelsen af at læse en bog, og hos Riidr arbejder vi med forskellige ideer for netop at gøre læseoplevelsen mere interaktiv og social.

    Rent praktisk er der også funktionaliteter som noter og markeringer af tekst og søgning i teksten der vil være smart når man for eksempel læser faglitteratur eller opslagsværker. Jeg kan også rigtig godt lide ideen om at bruge den enkelte læsers læsehastighed til at fortælle hvor lang tid det tager at læse et kapitel færdigt, det er hermed givet videre til vores udviklere.

    @Ernst: Jeg synes dine ideer om automatisk opdatering indenfor især faglitteratur er meget interessant og udnytter fordelene ved det digitale format. I USA har den høje pris på studiebøger også skabt et stort marked for at leje lære-bøger ud (især firmaet Chegg) og den slags problemer kan løses meget bedre ved en mere rimeligt prissat e-bog hvor man også kender efterspørgslen.

    Jeg deler til fulde dine tanker om, at digitalisering er uundgåelig i bogbranchen og jeg er optimistisk mht at folk gerne vil købe bøger så længe man går det let at købe og læse bøger på de platforme læserne foretrækker. De lovende takter fra firmaer som Goodreads og Readmill viser også at ligesom folk er vilde med at dele mange ting fra deres liv, så vil de også meget gerne dele deres bøger og boganbefalinger.

  4. Marie Halkjær
    januar 8, 2012

    @Marcelino: Ja, software der ville gøre det økonomisk overkommeligt at lave den slags ebøger ville være en gave.

    @Ernst: Du har helt ret i, at der er mange forskellige tilgange til en fagbog. Derfor tror jeg også indholdsfortegnelsen fremover bliver en kerne i ebogen. Den kan både give en kapitel-for-kapitel-introduktion, men også en guide til at hoppe mere rundt og kun læse relevante uddrag.

    Og i øvrigt nogle rigtig spændende betragtninger du bringer på bordet.
    En omfordelinge af magten – ja måske. Jeg vil i hvert fald give dig ret i, at forlagene skal op på dupperne for at holde den position de har nu.
    Til gengæld har jeg ikke helt dømt boghandlerne ude endnu. Der bliver sikkert færre af dem, men jeg håber og tror på, at en god portion af dem formår at skabe en ny berettigelse for sig selv.

    @Jesper: Mange tak. Jeg vil spændt følge med i kommende opdateringer af jeres app ;)

  5. januar 12, 2012

    Dine drømme for fremtidens e-bøger falder også meget fint sammen med, at Amazon netop har udgivet en rækker forbedringer for e-bøger der blandt andet giver flere muligheder for at differentiere e-bøgerne fra fysiske bøger.

    Til at begynde med er det kun Kindle Fire der understøtter det nye format, men det bliver spændende at se hvordan det nye format vil blive udnyttet.
    Her er mere om annonceringen: http://www.amazon.com/gp/feature.html?ie=UTF8&docId=1000729511

  6. Marie Halkjær
    januar 14, 2012

    Tak for linket!

Kommenter

Felter markeret med * skal udfyldes.

*
*