
Sætter du tid af til at tænke langsigtet og kreativt, eller er du for travlt optaget af at slukke ildebrande?
I Berlingske Tidende kunne man i lørdags læse at flere og flere tilbringer deres arbejdsdag i zombietilstand, hvor man forsøger at løse flest mulige opgaver på kortest mulig tid. Man får et kick når man får løst opgaver, men forholder sig ikke til om det er de vigtigste, eller blot de mest presserende ting man får tjekket af på todo-listen. Ikke noget nyt, men ikke desto mindre en interessant artikel.
Jeg kender dette adrenalinkick lidt for godt. Derfor er det vigtigt at få delt opgaverne op i henholdsvis haster/haster ikke og vigtigt/ikke vigtigt (også kendt som ”the matrix of importance/urgency”). Og så prioritere derefter, så man sikrer sig at det er de rigtige ting man bruger tid på. Særligt kategorien ”vigtigt, men haster ikke” har tendens til at blive udskudt. Og det er ofte her opgaver som strategi og iværksættelse af nye tiltag ligger. I det hele taget er det ofte de opgaver, der kræver fordybelse og modning af ideer, der bliver udskudt. Det er uheldigt, fordi det er på dette felt, der er størst potentiale for udvikling – både professionelt og privat.
Kompetencefokus stiller nye krav til undervisningsmaterialer
Undervisningsmaterialer bør stille ressourcer til rådighed og lade eleven selv vælge vejen til målet: at blive klogere. Foto: Ian Sane
Her til eftermiddag hørte jeg Apropos om uddannelse og lektier på DR1. En del af programmet handlede om, at man i forbindelse med lektier bør flytte fokus fra gammeldags udenadslære til kompetenceopbygning. At man ikke nødvendigvis skal læse et bestemt antal sider, men skal læse og lære indtil man forstår et givent emne.
Det har naturligvis indflydelse på den måde, man udarbejder undervisningsmaterialer. Måske skal en undervisning, der er centreret omkring kompetencer frem for pensum, tage udgangspunkt i en ressourcesamling,som eleverne kan gå på opdagelse i, frem for en enkelt bog.