Arkiv: Bøger

Boginspiration #1

Som noget nyt her på bloggen vil jeg fremover ind i mellem poste et bookshot – et hurtigt indblik i, hvad jeg har læst for nyligt. Måske kan det inspirere dig til nye læseoplevelser.

boger-uge5

Tak til @tveskov for ideen.

Kommenter

Bestsellerpotentiale: Find en fængende titel

901259_20096918

Tiltrækker dine titler lige så meget opmærksomhed som denne papegøje? Foto: Alessandro Paiva

Make it pop. Den rigtige titel kan være afgørende for en bogs succes. Men som du sikkert ved, er det lettere sagt end gjort at finde den. Jeg har netop været gennem hele møllen med Clockwises næste bog, som nu har fået titlen ”Gear ned”. For at strømline processen lidt, har jeg lavet en tjekliste, som jeg vurderer alle titelindfald ud fra:

  • Først og fremmest skal den være let at huske, udtale og stave (i disse tider hvor søgning er altafgørende). Eksempel: Slank dig let
  • Den skal være beskrivende. Eksempel: Endelig ikke-ryger
  • Give positive associationer. Eksempel: Pippi power
  • Have rytme. Eksempel: Millionøsemetoden
  • Og så må den gerne være overraskende. Eksempel: Jeg havde lagt alle viskestykkerne sirligt sammen – i køleskabet!
Tags: | 1 kommentar

Fri – den ultimative weekendbog

Jeg prøver at holde mit forlag, Clockwise, og denne blog forholdsvis adskilt. Men i dag har vi udgivet en fantastisk ny bog (i al beskedenhed :-), som jeg gerne lige vil have lov til at fortælle jer om. ”Fri – den ultimative weekendbog” giver et væld af weekendideer, der spænder fra temafester til ekstremsport-light, wellness og hed sex, krydret med en masse skæve ideer under overskrifterne ”Weekend: 0 kr.”, ”Gør en god gerning” og ”Forkæl din veninde”. Så mangler du en god ide til den kommende weekend, kan du med fordel starte her.

På bogens flapper er der en række læsertilbud, hvor man kan få 10-25% rabat i en række webshops og butikker. Vi samarbejder med vintage-kompagniet.dk, 4house.dk, smagmere.dk, youca.dk og olemeldgaard.dk om disse tilbud. Man skal blot skrive en særlig kode, der er trykt i bogen, for at få gode rabatter i de 4 webshops og hos Ole Meldgaard biludlejning.

Tags: , , | Kommenter

Karriereguide i manga-stil

Daniel H. Pink og Rob Ten Pas har lavet en karriereguide i manga-stil. Dette er i sig selv et spændende twist – at kombinere forskellige genrer på denne måde, kan give lidt ekstra opmærksomhed. – At man så senere må kæmpe med at få bogen korrekt placeret på boghandlernes hylder er en anden sag.

Til at markedsføre bogen er desuden lavet en kort video. Efter min mening et eksempel på virkelig god markedsføring:

2 kommentarer

Bogbranchen og det digitale marked

Så er London Book Fair veloverstået og det har også været tid til at holde et par dages ferie. Som tidligere år stod digitalisering, ebøger og elektronisk markedsføring højt på dagsordenen på seminarerne. Dog var der i år den forskel, at flere af de store forlagshuse faktisk havde gjort sig nogle praktiske erfaringer i løbet af 2007. Og flere af dem begynder at se positive resultater. Fx fortalte Penguin Groups Digital Director Genevieve Shore at Penguin USA i januar og februar 2008 har solgt lige så mange ebøger, som i hele 2007. Hun fortalte desuden at 2007 var det første år, hvor de så “interesting revenue”.

Der blev også talt meget om customization. Fx muligheden for at sammensætte sin egen rejseguide o.l. Her er der ifølge Shore mulighed for at tage så meget ekstra for produktet, at det kan blive et særdeles rentabelt projekt.

Kommenter