Arkiv: Forretningsstrategi

Seth Godin: “Do something scarrier”

Seth Godin er altid god for en indsigtsfuld og lettere provokerende kommentar. Se denne video (via michaelhyatt.com):

Exclusive interview with Seth Godin from GiANT Impact on Vimeo.

Essensen: Kapløbet om at lave det billigste produkt vil du næsten med garanti tabe, derfor gælder det om at deltage i ”the race to the top”. Lav et unikt produkt. Og vent ikke til økonomien bliver bedre, det er nu der skal rykkes. ”Do something scarrier”.

Kommenter

Undgå en eksplosion: Saml det stærkeste hold

Sørg for at der er god kemi mellem dig og din forfatter. Ellers risikerer du at projektet eksploderer i hovedet på dig.

Sørg for at der er god kemi mellem dig og din forfatter. Ellers risikerer du at projektet eksploderer i hovedet på dig.

Selv om der ofte kun står ét forfatternavn på omslaget af en bog, så tag ikke fejl: At skrive en bog kræver teamwork. Det er altafgørende, at der er god kemi mellem forfatter og redaktør, og ofte også illustrator, fotograf og layouter. Det har arbejdet med bogen, ”Legende let”, mindet mig om. Det har nemlig været et mønsterprojekt, hvor gejsten har været helt i top. Og det kan ses på det færdige produkt.

Tags: , | Kommenter

Konferencer sikrer at dit forlag eksisterer om fem år

Snakker du med forfattere, potentielle købere og andre forlagsfolk - eller sover du i timen?

I morgen starter den fantastiske Tools of Change konference for forlagsfolk i New York. Jeg deltog sidste år, men i år må jeg desværre nøjes med at følge med på twitter, mens jeg passer min tre måneder gamle datter. Hvad er din undskyldning for ikke at være der?

At deltage i konferencer og events er ikke noget, der må skubbes ud af kalenderen pga. økonomi eller travlhed. Selvfølgelig skal man ikke deltage i hvad som helst, men udvælge det bedste. Det gælder både events, hvor du får opdateret din generelle forlagsviden og konferencer, der omhandler det emne, du udgiver bøger inden for.

Tags: , | Kommenter

Den kreative livsnerve i forlæggeriet

Foto: Lauren Lank

Jeg læste for nyligt om en undersøgelse, hvor et amerikansk forlagshus ville undersøge, hvad der adskilte de mest kreative medarbejdere fra de mindre kreative. Den overraskende konklusion var, at det var de kreatives selvopfattelse – at de anså sig selv for at være kreative – der gjorde forskellen. Undersøgelsens teoretiske grundlag kan sikkert angribes på flere punkter, men alligevel tror jeg, at der er en kerne af sandhed i det. Jeg er bestemt også mere kreativ når jeg for det første sætter tid af til det og for det andet forventer af mig selv, at jeg kommer på en kreativ løsning.

Kommenter

Google translate og the long tail

For nyligt kunne man i Bogmarkedet læse, at det danske bogsalg faldt med 9,1% i 2009. Det bør få os til at stille spørgsmålet: Hvad gør vi for at udvide markedet igen? Foto: Michal Koralewski

For nyligt kunne man i Bogmarkedet læse, at det danske bogsalg faldt med 9,1% i 2009. Det bør få os til at stille spørgsmålet: Hvad gør vi for at udvide markedet igen? Foto: Michal Koralewski

The long tail, eller den lange hale, som den kaldes på dansk, er et emne, der jævnligt bliver bragt op i forlagsbranchen. Kort fortalt handler det om, at forlagene bør fokusere mere på det langsomme salg, der er af bøger efter den første nyhedsinteresse har lagt sig. At man skal lade en bog forblive i tryk (evt. som print on demand) i en længere periode. Akkumulativt kan det nemlig give et ganske stort salg. Fra et dansk synspunkt er indvendingen, at teorien primært gælder det engelske marked. Det danske sprogområde er så begrænset, at bækkene er så uendeligt små, at mange bække små faktisk kun bliver til et sumpområde. Vi har ikke et Amazon, der kan holde backlisterne levende og give os hele kloden som salgsområde.

Tags: | Kommenter