Arkiv: Web og widgets

Blogging der skaber netværk og autoritet

Når flere forfattere går sammen om at skabe en blog, kan det skabe en rigtig god synergi. Det kan give flere perspektiver på samme sag og man er flere, der gennem sit netværk kan promovere sitet. Et eksempel er Børsen Mikro, der er en bogserie og en blog, henvendt til mikrovirksomheder, selvstændige, konsulenter og freelancere. Her er der tre faste bloggere, som har hver deres profil. Man kan læse de enkelte forfatteres feed, men kan også abonnere på det samlede feed.

På lignende måde kunne man sagtens forestille sig styrken i at andre erhvervsgrupper gik sammen om en blog. En blog om børn fra en sundhedsplejerske, en pædagog og en sportsinstruktør. En blog til husejere skrevet af en elektriker, en vvs’er og en gartner. Osv. Ud over at bloggen i sig selv giver autoritet, er der også en stor styrke i det netværk man kan opbygge omkring en sådan blog. Det vil således blive naturligt at vvs’eren henviser til den elektriker han blogger sammen med, hvis kunden efterspørger en god elektriker.
Creative Commons License photo credit: Del Far 

2 kommentarer

404 Blev ikke fundet

Hvordan ser jeres ”404 Blev ikke fundet” ud? Måske sådan:
4041.jpg4041.jpg4041.jpg 

Og hvad er sandsynligheden for at kunden gør flere forsøg for at finde det vedkommende søgte efter? Hvis du ikke tror den er stor, så er det måske på tide at lave en lidt mere brugervenlig fejlside, som alle forkerte links peger hen imod? Et godt eksempel er:
new_yorker_404_error.jpg 


(Via Future Now’s Marketing Optimization Blog)

Sørg for at der er alternative navigationsmuligheder – søgefunktion(!), links til nyeste, mest populære eller mest relevante sider.  

Og ja, jeg ved godt at alle de ting, jeg skriver om her på bloggen, langt fra er implementeret på min egen side – herunder en lækker fejlside. Forhåbentlig får jeg på et tidspunkt tid og mulighed for at følge alle mine egne råd J 

Kommenter

Danmark har fået sin egen Amazon

… eller næsten. Det er i hvert fald ikke svært at se, hvor Saxo.com har fået det grundlæggende layout til den nye bogpræsentation fra. Se den tilsvarende Amazon-side for Drageløberen her. Saxo.com er blevet langt mere visuel med præsentation af andre bøger af samme forfatter, ”kunder, der har købt denne bog, har også købt…” osv. (så vidt jeg husker var der ikke nogen af disse muligheder tidligere, men jeg kan tage fejl). Det er blevet muligt at lave ønskelister med bøger og diskutere bøger. I det hele taget en rigtig lækker præsentation af bøgerne efter min mening. 

Kommenter

Google Bogsøgning

Nu er Google Bogsøgning også kommet til Danmark. Jeg har tidligere skrevet om den engelske version af denne funktion, men lige før jul lancerede de betaversionen af den danske udgave. Ved at sende den trykte bog eller en pdf-version til Google bliver bogen optaget i Googles index og dermed søgbar. Man kan sætte en grænse for, hvor mange sider af bogen en bruger må se. Samtidig kan forlaget få en lille ekstra indtægt gennem små annoncer nederst på siden, hvor bogen vises. Og man kan se statistik over, hvor mange der ser de enkelte bøger og hvor mange, der klikker videre for at købe bogen. Apropos køb, så er det også muligt, hvis man selv har en webshop, at få link direkte til denne.  

Der er altså en lang række fordele, men der er naturligvis også mange bekymringer i forhold til copyright-spørgsmålet, som har været heftigt debatteret de seneste år. Men det må jo være op til hvert enkelt forlag at afgøre om de tør kaste sig i armene på Google. 

2 kommentarer

Big Bad Book blogs nytårs roundup

Mangler du et overblik over de tekniske milepæle i bogbranchen det seneste år så læs Big Bad Book blogs nytårs roundup. En del af nyhederne har tidligere været nævnt her på bloggen, bl.a. Microsofts Live Book Search og Espresso maskinen.

Men der var også et par jeg ikke havde hørt før:
“Richard Charkin, head of Macmillan in the UK, steals laptops from Google’s BEA booth, saying he’s just playing the same “trick” on them they play on authors with copyrighted work.” 

Og eksempler på forlag og bøger, der har haft succes med bogvideoer: Simon & Schusters videointerviews med en række forfattere på bookvideos.tv og YouTube klips for bogen Quirkology, der ifølge Publishing News er blevet set af mere end 800.000 mennesker – nu næsten 1,4 mio. Wow, sikken en eksponering!

2 kommentarer