Limited edition – en forretningsmodel?

Gør dit produkt unikt, så folk er villige til at betale for det. Fx ved at bruge "limited edition" som forretningsmodel.

Forlagsbranchen bliver nødt til at opfinde nye forretningsmodeller for at holde de røde bundlinjetal fra døren. Det kræver at man er villig til at eksperimentere. Her er “limited edition”, hvor en bog trykkes i et – og kun et! – begrænset oplag, måske en løsning for nogle nicheforlag.

Kommenter

Eksklusiv anbefalet læsning

Editors choice: Præsentér mig for 1-2 bøger om måneden, et par blogindlæg om ugen og måske et par videoer, som er ”must read” inden for min branche.

Vi læser mere og mere. Blogs, websites, bøger, twitter og meget mere. Og mange af os bruger uden tvivl for lang tid på at læse det forkerte. Blogs hvor kun hvert tredje indlæg er rigtig godt, tonsvis af twitterupdates om aftensmad og overspringshandlinger, og bøger, hvor essensen uden problemer kunne formidles på 20 sider.

Jeg vil faktisk gerne betale for at nogen ville sortere i alt dette læsestof og fortælle mig hvad der er mest relevant. Præsentere mig for 1-2 bøger om måneden, et par blogindlæg om ugen og måske et par videoer, som er ”must read” inden for min branche.

Tags: | Kommenter

Disse blogs læser jeg

Jeg har været ved at rydde lidt op i min feedreader, da jeg var begyndt at bruge lidt for meget tid på at læse det forkerte.  Følgende er nu på læselisten (i alfabetisk rækkefølge):

A new kind of book
Booksquare
Digital udvikling
Joe Wikert’s Publishing 2020 Blog
Michael Hyatt’s blog
Publishing Insight and coverage on o’Reilly Radar
Sidestykker
The Shatzkin Files

Og så et par stykker helt uden forlagsrelevans: Garderobeskabet og Designsponge.

Jeg har luget lidt ud i dem der poster dagligt eller flere gange dagligt – det giver simpelt hen mere læsestof end jeg kan overskue.

Hvad læser I? Noget essentielt jeg mangler på listen?

Tags: | Kommenter

Kære forfatter – husk at medsende dit cv

De dage hvor en forfatter kunne gemme sig på sit kvistkammer er forbi. Forfattere skal også være med til at sælge bogen. Derfor har forlagene brug for at se et cv inden et manuskript antages.

Sidste mandag var jeg til redaktionsudvalgsmøde hos Unitas Forlag. Her sidder vi seks mennesker som tager stilling til om indkomne manuskripter og bogforslag skal udgives eller ej. Det er altså os, man skal overbevise, hvis man skal have en bog udgivet på Unitas. Og det gør man ikke altid med et godt manuskript alene…

Hvor ville det være skønt, hvis flere forfattere sammen med manus eller synopsis sendte et cv. For at en bog skal opnå bestsellerstatus, skal der ikke ”kun” et godt manuskript til. Forfatteren skal også i 90% af tilfældene have en historie, som kan sælges til medierne (altså forfatteren skal være en historie i sig selv) – eller endnu bedre, hvis han eller hun allerede har kontakt til målgruppen som foredragsholder, via sit eget nyhedsbrev, en blog eller lignende. Så kære forfattere, vedlæg et cv, fortæl os hvorfor du er den helt rigtige ekspert til at skrive netop denne bog.

Tags: | Kommenter

Fælles ebogsapp er fremtiden for danske forlag

Danske forlag bør i fællesskab tage kampen op mod amerikanske ebogs-apps

Nu har Gyldendals app været på banen et stykke tid. Om andre forlag er på vej med egne apps ved jeg ikke, men efter min mening bør de danske forlag i stedet støtte op om en fælles app. De primære konkurrenter på ebogsmarkedet er ikke øvrige danske forlag, men amerikanske ebogsapps som Kindle, iBooks og Nook.

Ingen danske forlag har alene økonomiske muskler til at hamle op med bl.a. Kindle, der er tilgængelig på mange platforme – iPad, iPhone, Mac, PC, Android m.m. Det handler ikke blot om at få udviklet apps til disse mange platforme, men også at holde dem opdateret med de nyeste features. I fællesskab har de danske forlag måske en chance.

Tags: , | Kommenter