Tag Archives: drm

Scribd Store gør det let at producere og sælge ebøger

Det amerikanske dokumentdelings site Scribd.com har for nyligt lanceret Scribd Store, hvor man som (amerikansk) forfatter, iværksætter eller forlag kan sælge ebøger. En god mulighed for forlag, der ikke har tid eller ressourcer til selv at udvikle en ebogsløsning.

Indtil nu har Scribds omfattende bibliotek kun indeholdt gratis artikler, ebøger og dokumenter, men nu bliver det altså muligt at tjene penge på de materialer, man uploader til Scribd. Den nye Scribd Store er allerede blevet omtalt som det nye iTunes for bøger. Så langt vil jeg måske ikke gå, men det bliver spændende at følge udviklingen. Særligt når Scribd lancerer denne service uden for USA (i øjeblikket er det ikke muligt hverken at købe eller uploade fra Danmark). Det forlyder at dette vil ske inden for nærmeste fremtid.

Also tagged , , | 2 kommentarer