Tag Archives: Ebøger

Fremtiden: Kvalitet på tryk

Foto: Mateusz Żdanko

“Think of print like an overweight beast, shedding excess weight. The result is a leaner, more defined experience.”

Sådan skriver Kassia Krozser i et spændende blogindlæg om fremtidens trykte bøger. En fremtid hvor de bøger, der udkommer i trykt format vil have en højere kvalitet – produktions- og indholdsmæssigt. Ikke flere billige paperbacks. Læs-og-smid-væk bøgernes fremtid ligger i det elektroniske format. Det lyder som en strålende fremtid, hvis man spørger mig. Færre træer fældet og mere tid til at kæle lidt ekstra for detaljerne på det, der faktisk bliver trykt.

Also tagged | Kommenter

Scribd Store gør det let at producere og sælge ebøger

Det amerikanske dokumentdelings site Scribd.com har for nyligt lanceret Scribd Store, hvor man som (amerikansk) forfatter, iværksætter eller forlag kan sælge ebøger. En god mulighed for forlag, der ikke har tid eller ressourcer til selv at udvikle en ebogsløsning.

Indtil nu har Scribds omfattende bibliotek kun indeholdt gratis artikler, ebøger og dokumenter, men nu bliver det altså muligt at tjene penge på de materialer, man uploader til Scribd. Den nye Scribd Store er allerede blevet omtalt som det nye iTunes for bøger. Så langt vil jeg måske ikke gå, men det bliver spændende at følge udviklingen. Særligt når Scribd lancerer denne service uden for USA (i øjeblikket er det ikke muligt hverken at købe eller uploade fra Danmark). Det forlyder at dette vil ske inden for nærmeste fremtid.

Also tagged , , | 2 kommentarer