Tag Archives: Markedsføring

Genialt og gratis

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

I sidste uge faldt jeg over denne superseje illustration ”So you need a typeface” af grafisk designer Julian Hansen. Siden da er jeg hele to gange faldet over hans navn – tilfælde? Delvist ja, men efter han kom på radaren var jeg nok også mere opmærksom på hans navn.

Also tagged | Kommenter

Digital markedsføring – sådan gør du

For et par uger siden deltog jeg i en enormt spændende workshopkonference ”Digital markedsføring”. I løbet af 6 timer blev der afholdt 17 foredrag og workshops om facebook, adwords, søgemaskineoptimering, mobil markedsføring, websites og meget mere. Alle workshops blev filmet eller optaget til podcast og en del af dem er nu gjort tilgængelige på itforum.dk. Jeg kan særligt anbefale Maria Arndal Nielsens oplæg om mobil markedsføring, hvor hun fortæller om erfaringerne med Kansas Bonus, der er tøjproducenten Kansas’ meget succesfulde marketingkampagne via mobiltelefonen. Kernen i KansasBonus er at kunderne får bonuspoint, hver gang de køber et produkt fra Kansas. Man indberetter sit køb via sms eller mobilportalen – man indtaster blot en kode, der er trykt på produktets prismærke. Man kan også indsamle point ved at deltage i konkurrencer eller ved at tippe en kollega. Kunne man forestille sig noget lignende for bøger? Køb en bog hos Bog & Ide og optjen bonuspoint til andre bøger eller varer. Og mon ikke forlagene gerne sponsorerer et par bøger til konkurrencer, hvis de til gengæld får sendt en sms, hvor bogen er nævnt, ud til en masse Bog & Ide kunder? De fleste forlag er jo ret gavmilde med sponsorbøger til konkurrencer. Og inden du tænker: “det kan da ikke lade sig gøre med markedsføringsbudgetterne i bogbranchen”, så hør Maria Arndal Nielsens oplæg. Ifølge hende har det nemlig ikke betydet millionstore budgetforøgelser for Kansas at introducere KansasBonus.

Also tagged , | Kommenter